Tilbage
22-06-2010
Knivbjælke med 100% glat underside på ny generation af liftophængte slåmaskiner
JF-STOLL-knivbjælken med 100% glat underside indføres nu også på den nye generation af SB-maskiner, der er JF-STOLL’s serie af lette liftophængte slåmaskiner uden crimper.
Den nye generation af SB-maskiner får derved tilført den teknologi, som oprindeligt er udviklet til JF-STOLL’s større slåmaskiner og triplesæt med arbejdsbredder på helt op til 12 meter. Den glatte underside på knivbjælken skåner mark og græsrødder, og sikrer derved en hurtigere genvækst af afgrøden. Denne glatte underside skyldes de 100% dækkende slæbesko, som derved også yder maksimal beskyttelse af knivbjælkens underside.
JF-STOLL-knivbjælken er desuden konstrueret, så den kan indstilles med en lav skærevinkel. Dette giver mulighed for at sætte en lav jævn stub, samtidigt med at afgrødens flow igennem maskinen optimeres, så der lægges et let og luftigt skår.
Den liftophængte SB-maskine er udstyret med Easy Lift-systemet, der ved vending på forager løfter maskinen fri af terrænet – uden brug af liftarmene. Dette betyder at man undgår vibrationer og slid på kraftoverføringsakslen og traktor, da man minimerer risikoen for afvinkling af kraftoverføringsakslen under løft på forager.
Den nye generation af SB-maskiner vil kunne leveres i arbejdsbredder på 2 m (SB 2005), 2,4 m (SB 2405) og 2,8 m (SB 2805).
Download brochure her:
SB_(pbdk-465x).pdf
Download pressefoto her
